Et kraftigt regnskyl over en nyanlagt parcelhusgrund viser hurtigt, hvor vandet vil hen. Det samler sig ved terrassen, løber mod naboens hæk eller står som en lille sø midt på den nysåede græsplæne. Tidligere blev det meste regnvand fra tag og belægninger ledt direkte i kloakken. I dag skal det mange steder blive på grunden og sive ned tæt på, hvor det falder.
Det stiller krav til, hvordan haven bliver indrettet. Faskine, regnbed og åben vandrende er tre af de mest brugte løsninger, og de virker hver på sin måde. Hvilken løsning der passer, afhænger af jorden, grundens fald og de regler, der gælder netop dér, hvor huset ligger.
Hvorfor regnvandet skal blive på parcelhusgrunden
Mange ældre kvarterer har fælleskloak, hvor regnvand og spildevand løber i de samme rør. Ved skybrud kan rørene ikke følge med, og så presses vandet op i kældre eller løber via overløb ud i søer og åer. Kommuner og forsyninger arbejder derfor med at adskille regnvand og spildevand, og i nye udstykninger bliver de to typisk holdt adskilt fra starten. Nogle steder ledes regnvandet til separate regnvandsledninger, andre steder forventes det, at husejeren selv tager sig af det på grunden.
Lokal afledning af regnvand, ofte forkortet LAR, betyder, at vandet fra tag, terrasse og indkørsel bliver samlet op, forsinket eller nedsivet på den enkelte grund. Det aflaster kloakken, og vandet ender i jorden i stedet for i et renseanlæg. Det kan være et krav i lokalplanen eller i forsyningens betingelser, men det kan også være et frivilligt valg for den, der vil have en have, som tåler de store regnskyl.
Faskinen sender regnvandet under jorden
En faskine er et nedgravet hulrum, i dag oftest kassetter af plast pakket ind i fiberdug, hvor vandet fra tagnedløbet ledes hen og langsomt siver ud i den omkringliggende jord. Når den først er gravet ned, fylder den intet i haven, og derfor er den den mest diskrete af de tre løsninger.
Faskinen forudsætter, at jorden kan lede vandet væk. Sand og grus er velegnet, mens tung lerjord eller højt grundvand kan gøre nedsivning umulig. En enkel nedsivningstest, hvor et hul fyldes med vand, og man følger, hvor hurtigt det forsvinder, giver et fingerpeg. Laves testen her i november, når jorden er mættet efter efterårets regn, viser den forholdene, når de er dårligst, og netop dem skal faskinen kunne klare.
En faskine kræver som regel en tilladelse fra kommunen, og der gælder afstandskrav til huset, til skel og til eventuelle boringer, som kommunen fastsætter. Selve omlægningen af tagnedløb og afløb kræver en autoriseret kloakmester. Ulempen er, at man ikke kan se, om faskinen virker, før den en dag ikke gør, og vandet står op ad soklen. En brønd med sandfang foran faskinen holder blade og slam ude og giver adgang til at efterse anlægget.
Regnbedet er en lavning, der gerne må blive våd
Et regnbed er en lavning i haven, typisk et par spadestik dyb, hvor tagvandet løber hen over overfladen. Efter et kraftigt skyl står vandet i bedet en tid og siver så ned. Bedet beplantes med arter, der tåler både at stå i vand og at tørre ud, fx kattehale, mjødurt, blåtop, sibirisk iris og forskellige star-arter.
Regnbedet har to fordele frem for faskinen. Man kan se, at det virker, og det giver plads til planter og insekter i en have, der ellers let ender som græs og fliser. Til gengæld kræver det plads, og jorden skal også her kunne tage imod vandet, så nedsivningstesten gælder lige så meget. På lerjord kan bedet bygges op med et lag sand eller grus under muldlaget eller kombineres med en faskine under bunden. Plænen rundt om bedet kan også indrettes til skiftende vejr, og det er emnet i artiklen om klimarobuste græsplæner.
Både regnbed og faskine skal have et nødoverløb: en plan for, hvor vandet løber hen, når de er fyldt under et skybrud. Vandet skal væk fra huset og må ikke ledes ind på naboens grund. Ofte er løsningen en lavning i græsplænen eller en vej ud mod en grøft eller et fælles regnvandsbassin, hvis udstykningen har et. DMI udsender varsler om skybrud på dmi.dk, men anlægget på grunden skal kunne klare vandet, også når det kommer uden varsel.
Den åbne vandrende flytter vandet synligt
En vandrende er en åben kanal i belægningen eller i haven, der fører vandet fra nedløbsrøret hen til regnbedet, en lavning eller et sted med plads til nedsivning. Den kan være lagt af natursten, chaussésten, beton eller stål, eller være en græsklædt sænkning i terrænet. Renden løser ikke selv problemet, men med den kan vandet flyttes væk fra huset uden rør under jorden, og den er nem at holde ren.
Det afgørende er faldet. Vandet skal hele vejen løbe væk fra fundamentet, og overgangen fra nedløbsrør til rende skal kunne tage et kraftigt skyl uden at sprøjte ind mod soklen. På en ny grund er det oplagt at planlægge renderne, før belægningen lægges, så faldet er bygget ind fra begyndelsen. Om efteråret fylder blade både tagrender og vandrender, så et kig efter en blæsende dag er en god vane.
De tre løsninger udelukker ikke hinanden. På mange grunde fører en vandrende tagvandet fra den ene side af huset til et regnbed i baghaven, mens en faskine tager vandet fra den side, hvor der ikke er plads til et bed.
Spørgsmål om regnvand til kommunen og forsyningen
Før noget bliver gravet, er det en god idé at kende reglerne for netop jeres grund. Disse spørgsmål kan kommunen og forsyningsselskabet svare på:
- Er området fælleskloakeret eller separatkloakeret? Det afgør, om regnvandet overhovedet må ledes til kloakken.
- Stiller lokalplanen eller forsyningen krav om lokal afledning? I nye udstykninger kan der være fastsat, hvor meget vand grunden må sende videre. Alle gældende lokalplaner er samlet på Plandata.dk.
- Kræver en faskine nedsivningstilladelse, og hvilke afstande gælder?
- Ligger grunden i et område med særlige drikkevandsinteresser eller kortlagt jordforurening? Det kan begrænse eller udelukke nedsivning.
- Kan en del af tilslutningsbidraget betales tilbage, hvis regnvandet kobles fra kloakken? Nogle forsyninger har en ordning for det, men vilkårene varierer.
- Hvem har ansvaret for anlægget bagefter? Når regnvandet er koblet fra kloakken, er faskinen eller regnbedet som udgangspunkt husejerens eget at vedligeholde.
Svarene afgør, om faskinen, regnbedet eller vandrenden, eller en blanding, er det rigtige valg på jeres grund. Står huset nyt, og er haven endnu ikke anlagt, er nu det nemmeste tidspunkt at beslutte det: Jorden er alligevel rodet op, og en rende eller et bed er lettere at forme, før græsset er sået og fliserne lagt.